familien Frederiksen i Høve
familien Sørensen i Sønderlade
familien Nielsen på Christianshavn

Vore aner

familien Christensen i Lundby
 familien Hagensen i Anbæk og Truust
familierne Jensen og Hansen i Kalvehave

 
Forsiden
Anetavler
Fæstebonde
Udvandring
Sporløs
Beretninger
Udstillinger
Brevkasse
Oversigt
Intern
Medlemsliste

 Februar 1998
Da oldefar Rasmus fik fred i sin grav

Første Berlinbesøg
     Vi besøgte i en vinterferie Klaus, tidligere elev og sejlergast, nu bankmand i Berlin. Jeg kendte (heldigvis) ikke byen før murens fald. Så meget desto større var spændingen ved at gå på opdagelse i en nyfødt hovedstad kun 2½ timers kørsel fra Guldborg. 
     Størst indtryk gjorde en oplevelse, som fik nogle historiske perspektiver til at falde på plads.
 
En ualmindelig rundkørsel. Man undgår at blive kørt ned ved at benytte et underjordisk ganganlæg til Siegessäule i centrum. Foto fra turistbrochure.

På travetur
     Lisbeth og jeg gik en klar vinterdag de 4 km på den brede allé fra Kurfürstendamm gennem Tiergarten til Brandenburger Tor. 
     Midtvejs knejser den bevingede sejrsgudinde på sin søjle af erobrede kanoner til minde om prøjsernes mest glorværdige sejre. Deraf navnet: Siegessäule. 

En fortrængt ydmygelse
     Med en vis ærefrygt besteg vi monumentet via den indvendige trappe og opdagede, at en tredjedel af søjlen bestod af danske forladekanoner, hjemtaget som krigsbytte efter skæbneslaget ved Dybbøl, den 18. april 1864. 
     Øverst ved den forgyldte sejrsgudinde Victoria holdt vi et eftertænksomt hvil.

Vi blev ydmyget af de sejrrige prøjsere i 1800-tallet, danskere, østrigere og franskmænd. Foto fra turistbrochure.

Krigsveteranen Rasmus
     Trætte og lidt triste til mode traskede vi videre mod Brandenburger Tor, mens tankerne gik til oldefar Rasmus (på mødrene side), som overlevede rædslerne, da skanserne blev skudt i grus.
     Han og hele hans generation måtte leve med skammen. Ikke engang hans børnebørn, min mor og moster Maja, ville høre på hans betroelser, men anså dem for at være forvrøvlet gammelmandssnak.

Europas knudepunkt
     Vi havnede lidt tilfældigt i U-bahn Friedrichstrasse og tog en tur på Klaus' månedskort. Stadtmitte - Kochstrasse - Potsdamer Platz.

     Der stod vi af, fordi jeg vidste, at den i 1930'erne var Europas knudepunkt: Den mest trafikerede, den livligste og mest farverige, den mest fashionable og lige i nærheden opførtes de pragtbygninger, som rummede rigets magtcenter med Førerens Reischkanclei i granit og marmor.

En håndgribelig ydmygelse
     Ved opgangen fra U-bahn mødtes vi af osende lastbiler, rygende papiraffald, stabler af gammelt skrammel. 
     Intet at se, intet at komme efter. Ikke sten på sten var tilbage på den forblæste ukrudtsmark, hvor russerne for over et halvt århundrede siden effektuerede tusindårsrigets totale udslettelse.

Fra begyndelsen til enden
     I det øjeblik vi ville forlade dette trøstesløse symbol på storhedsvanvid, så vi et guldglimt over de bladløse trætoppe i Tiergarten 2 km borte. Sejrsgudinden lyste i aftensolen.


Sejrsgudinden Victoria eller nederlagets Guld-Else
Foto fra turistbrochure.

     Der var indgangen, her var udgangen.
     Oldefar Rasmus har fået fred i sin grav. Han ville endog kunne forsone sig med berlinerne, når de på deres lidt spottende facon kalder figuren øverst for Gold-Else, udtalt "Jold-Else". 

Det ny Europas knudepunkt?
     Oplevelsen var unik og kan ikke gentages. Græsmarken er forsvundet og udsynet fra Potsdamer Platz er spærret af højhuse i stål og glas med de europæiske hovedsæder for Daimler-Benz, Sony, AAB, Panasonic osv. 

Oldefar Rasmus
     Rasmus Jensen, gårdmand på Petersgårds Mark i Langebæk, Kalvehave sogn, Bårse herred, Præstø amt, modtog efter indstilling af lærer Elgaard, Allerslev, på sin 80 års fødselsdag i 1920 Dannebrogsmændenes hæderstegn med stifterens, Frederik d. VI's ord: "For ved klog og redelig stræben for brødrenes vel og ved ædel dåd i engere kreds at have gavnet fædrelandet". 
     Han kom i godt selskab blandt vestjyske redningsmænd, tapre landsoldater, sognefogeder, skolelærere og afholdsagitatorer.

Den 80-årige med hele 2 medaljer. Af den anden medalje, som jeg har liggende, fremgår det på hvilken måde, han havde stræbt og gavnet. Det er en mindemedalje for deltagelse i krigen i 1864 med Christian IX's portræt. Fotomontage: Niels Nordby Christensen

Tilegnet kusine Maj
i anledning af hendes andet Berlin-besøg
Hilsen Niels

 

Arden, onsdag den 15. september 2004 19:53

Kære Niels og Lisbeth.
     Det er sjovt at læse beretningen om besøget i Berlin 1998 og især oplevelsen ved opstigningen på Potzdamer Platz.
     Vi gjorde præcis det samme i påsken april 1995. Da stod der dog nogle små forpjuskede rester af "muren " i den ene side, mens pladsen i øvrigt ellers lignede en losseplads. I juli 2002 var det meste fyldt med højhuse, og nu er de sidste rester af "lossepladsen" vel forsvundet?

Kærlig hilsen
Bente og Erik


Bente på "lossepladsen" 1995.
Foto: Erik Aggerholm

 
 

Copyright © 2004-17 Lisbeth May Christensen og Niels Nordby Christensen, webmaster@voreaner.dk All rights reserved