familien Frederiksen i Høve
familien Sørensen i Sønderlade
familien Nielsen på Christianshavn

Vore aner

familien Christensen i Lundby
 familien Hagensen i Anbæk og Truust
familierne Jensen og Hansen i Kalvehave

 
Forsiden
Anetavler
Fæstebonde
Udvandring
Sporløs
Beretninger
Udstillinger
Brevkasse
Oversigt
Intern
Medlemsliste
 

Sporløs 13 med svarformular


Bådfører på Atlanten?
Jeg har længe været på sporet af vores tipoldefar, drejlsvæver, senere detailhandler i Haurum, Severin Madsen Steenberg - gift med Pethrine Frederikke Ryberg.

Han blev født den 1. februar 1823 som ægte barn af bådfører Lars Hansen Steenberg og hustru Mette Sophie Sørensdatter. Et maritimt islæt i familien! Vores 2xtip var bådfører! På Atlanten eller Gudenåen?


Pramfører på Gudenå? (R. Christiansen, 1894)

 

Bådfører på trækfærge? (Hans Smidth, 1875)
Den 9. april 1837 noteres bådføreren og hans hustru som forældre til konfirmanden, Severin Madsen Steenberg, men iflg. folketællingen 3 år tidligere, er den 12-årige Severin plejebarn hos Niels Hobroe og dennes 60-årige hustru i Randers.

Bådføreren og hans kone findes ikke i arkivalierne for Randersområdet efter 1837. Er der tale om en familietragedie, som det så ofte er tilfældet, når det drejer sig om søens folk?


Bådfører for lodseriet på Randers Fjord?

     

Hvad blev der af
Lars Hansen Steenberg
og Mette Sophie Sørensdatter i Randers?

 

Svar fra ukendt:
Fredag den 24. juli 2009

Du finder LARS HANSEN STEENBERG død den 27 januar 1824 i Randers sct Mortens opslag 329 på AO nr 3

x
 

Indlæg fra Niels
Fredag den 14. august 2009
Tak til den ukendte afsender, efter hvis anvisning, jeg fandt følgende:

www.arkivalieronline.dk
Kirkebog for Sankt Morten, Støvring, Randers 1821-1827
Døde Mandkiøn 1824 Opslag 329 nr. 3
Dødsdag 27 Jan 1824
Begravet 27 Jan 1824
Lars Hansen Steenberg
Stilling: Baadfører
40 Aar
Jvnf.reg. 482-66
Anm. 4 Kl:

Det er usædvanligt, at døds- og begravelsesdag falder på samme dag. Har man ikke kendt hans dødsdag? Er han meldt savnet? Ligger der et skibsforlis eller anden ulykke bag dette sammenfald af begivenheder?
Severin Madsen Steenberg bliver under alle omstændigheder faderløs inden han er fyldt 1 år!
 

Svar fra anonym:
Onsdag den 7. oktober 2009
Konen Mette Sophie Sørensdatter dør samme dag.
Kirkebog 1821-27, Sct. Morten, Randers, opslag 350.

Anonym
 

Indlæg fra Niels
Onsdag den 7. oktober 2009
Mon ikke "Anonym" er den samme afsender som sidst?

www.arkivalieronline.dk
Kirkebog for Sankt Morten, Støvring, Randers 1821-1827
Døde Qvindekiøn 1824 Opslag 350 nr. 2
Dødsdag 27 Jan 1824
Begravet 30 Jan 1824
Mette Sophie Sørensd. Baadfører
L: H: Steenbergs Hustru
33 Aar
Jvnf.reg. 44
Anm. 4 Kl:

Dermed breder mystikken sig yderligere. Begge døde samme dag!
Med ét slag blev vores tipoldefar,Severin Madsen Steenberg, forældreløs inden han var fyldt 1 år!

Svar fra Alice
De døde begge i 1824. Kilde: Kirkebog 1821-27, Sct. Morten, Randers, opslag 329 og 350 på ArkivalierOnline.dk.
Kan ikke sige, at *jeg* fandt det - har blot læst det på Dis-Forum.

MVH Alice
 

Indlæg fra Niels
Mandag den 12. oktober 2009
Alice!
Tak for din henvisning, som stammer fra en tråd i DIS-forum, www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,587900, jeg i første omgang havde overset. Jeg har kontaktet Randers Lokalhistoriske Arkiv og bedt om hjælp til at opklare, hvad der skete i Randers 1823-24, der tog livet af adskillige borgere i byen.
Jeg regner i øvrigt med at besøge Randers Lokalhistoriske Arkiv i næste uge for muligvis at uddybe kendskabet til mine 2xtipoldeforældres og deres børns skæbne i Randers

Hilsen Niels Nordby Christensen

 

 

Forespørgsel til Randers Lokalhistoriske Arkiv
Mandag den 12. oktober 2009
Kære lokalhistoriske arkiv i Randers!
     Min 2xtipoldefar, Bådfører Lars Hansen Steenberg, formodentlig født 1777, og hans Hustru Mette Sophie Sørensdatter født i Randers 1788, dør begge den 27. januar 1824 og efterlader sig 3 mindreårige børn, heriblandt min tipoldefar, Severin Madsen Steenberg.
     Det fremgår af kirkebogen for Sankt Mortens, da deres ældste datter blev konfirmeret i 1829, at adskillige konfirmanders fædre (og mødre) er "afgangne".
     Hvad skete i Randers 1823-24, der tog livet af adskillige borgere i byen?
     Lars Hansen Steenberg var muligvis som 24-årig i 1801 "købmandskarl" hos købmand Laurits Kiellerup, 49, i Aalborg.
     Da han som 37-årig blev gift 14. oktober 1814 i Sankt Morten i Randers med snedkermester i Østre Grave, Søren Jensens datter, Mette Sophie, var han "styrmand".
     Ved deres første søns dåb i Sankt Morten 1816 var hans stillingsbetegnelse "skipper".
     Ved deres yngste søns dåb i Sankt Morten 1823 er hans stillingsbetegnelse "bådfører".
     Er der mulighed for at opklare, hvor han var bådfører - på Atlanten, i Nordsøen, ved lodseriet på Randers Fjord, pramfører på Gudenåen eller bådfører ved færgefarten på Gudenåen?
     Jeg regner med at besøge Randers Lokalhistoriske Arkiv mandag den 19. oktober for muligvis at uddybe kendskabet til mine 2xtipoldeforældres og deres børns skæbne i Randers.

Hilsen Niels Nordby Christensen
 

 

Besøg på Randers Lokalhistoriske Arkiv
Mandag den 19. oktober 2009
 
Randers kongelig allernaadigst priviligerede Amtsavis og Avertissementtidende. Aar 1824 Nummer 13 Løverdagen den 31. Januar.
Et offentligt Blad af politisk og blandet Indhold, som med Brevposten forsendes overalt i de danske Provindser. Redigeres, trykkes og udgives tre Gange ugentlig af S. Elmenhoff

     Den lokale avis for perioden var meget interessant læsning, men omtalte ingen skibskatastrofer og pludselig død.
     Der advares mod en koppeepidemi, som breder sig fra København ud over Sjælland. "Den ytrer sig som en Art Skarlagensfeber og skal i 2 Dage have bortrevet 40 Mennesker af Bønderne paa Grevskabet Bregentved".
     Men kopper var formodentlig ikke dødsårsagen, idet ægteparret fremlagde attest for naturlige kopper ved vielsen i 1814.
     Det fremgår i øvrigt af det månedlige "kirketillæg" til ovennævnte avis, at begge ægtefæller blev begravet samme dag, nemlig den 30. Januar 1824 (og ikke som der står i kirkebogen, at Lars skulle være begravet samme dag, han døde).

Randers Rådhus fra 1780. Omkring år 1800 var byen Jyllands største med 4.500 indbyggere.

     At deres død ikke gik upåagtet hen, men behandles af byens højeste autoriteter, fremgår af nedenstående annonce underskrevet af byens borgmester:

Randers Amtsavis og Avertissementtidende. Aar 1824 Nummer 23. Mandagen den 23de Februar.

Borgmester Neckelmanns annonce

Over Stervbostedet efter afdøde Skipper Steenberg og Kone afholdes 3de Auctioner saaledes:
1ste Auction Mandagen den 1ste Marti d. A.
2den dito          -----       ----  15de dito
3die dito           -----       ----  29de dito,
hver Dags Eftermiddag kl. 2. De tvende første Auctioner afholdes paa Byens Raadstue og den sidste i Stedet selv, beliggende paa Østregrave her i Byen. Efterat Stedet er solgt, bortsælges endeel Løsøre, bestående af Sengesteder, Sengeklæder, Borde, Stole, 1 Chatol m.m.
Randers, den 16de Febr. 1824.          Neckelmann.

 

     I arkivets maskinskrevne liste over viede og døde, ordnet alfabetisk, i Randers, Sankt Morten 1798-1891, fandtes 13 personer med navnet Steenberg, heriblandt Lars Hansen,  sønnen Hans Christian samt hans datter Margrethe.
     Den yngste - vores tipoldefar - Severin Madsen Steenberg var ikke på denne liste, fordi han hverken blev gift eller døde i Randers.

Lars Hansen Ungkarl, viet ? 1814 ?
Lars Hansen Baadfører, død 27.1.1824 40
Hans Christian Ungk. Smedesvend Randers, viet 7.2.1840 23
Margrethe viet 10.12.1846 32
Margrethe gift med Trompeter Tollesen, Randers død 5.6.1853 36

Besøget på lokalarkivet afklarede følgende:

  1. Ægtefællerne Lars Hansen Steenberg og Mette Sophie Sørensdatter blev begge begravet fredag den 30. januar 1824 fra Sankt Morten.
  2. Ægteparret efterlod sig mindst to mindreårige børn foruden Severin Madsen på knapt 1 år: Margrethe 9 år, og Hans Christian 7 år.
  3. Der blev afholdt hele tre auktioner over deres efterladte ejendele, bl.a. Huset med indbo i Østregrave.
Navnet Østregrave henviser til det store fæstningsanlæg med voldgrav fra 1500-tallet, der omkransede byen. Skibsstræde fører lige ned til havn og toldbod øst for Randers Bro, som danner skel mellem Gudenå og Randers Fjord.

Besøget på lokalarkivet gav ikke svar på følgende:

  1. Hvad døde de af?
    På arkivet fandtes ingen optegnelser om sygdomme eller ulykkelige begivenheder, der i særlig grad tog livet af randrusianerne i 1820'erne.
    Kan de have begået selvmord, eftersom deres navne ikke fremgik af begravelsesprotokollen?
  2. Styrmand, skipper og bådfører Steenberg
    Hvilket fartøj og hvilken fart?
  3. Hvad blev der af børnene?
    Tog familien sig af dem?
  4. Husejer i Østregrave
    Hvorfor findes Lars Hansen Steenberg ikke som husejer i Østregrave i matrikelprotokollen?
  5. Lars Hansen Steenberg, hvornår og hvorfra?
    Han kan ikke både være 40 år ved sin død i 1824 og 37 år ved vielsen i 1814 som angivet i kirkebogen.
    Det er næsten sikkert, at han ikke var fra Randers.
  6. Larsen eller Jensen?
    Hvorfor hedder Mette Sophie Sørensdatters far skiftevis Søren Jensen Snedker og Snedker Søren Larsen i kirkebog og folketælling?

 

Besøg på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg
Onsdag den 21. oktober 2009
 
Frederik VI's navnetræk pryder pagina 1 i Skifteprotokol 1822-1824 i Randers Byfogedarkiv. Protokollen er afgiftsbelagt med 1 Rigsbankdaler, 4 mk. og 2 sk.Sølv i stempelpenge til kongens kasse. (Foto: Niels Nordby Christensen)

De fyldige referater af 5 samlinger i Skifteretten på Randers Rådhus, 2 skifteretsnotater i fattigprotokollen sammesteds samt et notat i Randers Fattigkommissions forhandlingsprotokol gav svar på næsten alle uopklarede spørgsmål:

  1. Torsdag den 29. januar 1824. Møde i skifteretten: Registrerings- og vurderingsforretning i boet dagen før ægteparrets begravelse. Se udskrift af skifteprotokollen her
  2. Lørdag den 14. februar 1824. Møde i skifteretten: Afgørelse om, hvorledes salg af boets ejendele skal ske. Se udskrift af skifteprotokollen her
 
  1. Mandag den 1. marts 1823. Offentlig auktion på rådhuset over Ejendommen i Østregrave
  2. Onsdag den 3. marts 1824. Randers Fattigkommission: To familiefædre - den ene er Lars' bror - ansøger om at få de to ældste børn i pleje.
  3. Torsdag den 11. marts 1824. Skrivelse fra Skifteretten til Fattigkommissionen vedr. mormoderen og de tre børn.
  4. Mandag den 15. marts 1824. Offentlig auktion på rådhuset over jagten "Erstatningen" og båden "Fylla".
  5. Mandag den 29. marts 1824. Offentlig auktion over indbo og løsøre i Østregrave.
  6. Tirsdag den 30. marts 1824. Møde i skifteretten: Yderligere fordringer i boet. Ejendom, jagt og båd solgt.
    Se udskrift af skifteprotokollen her
  7. Torsdag den 20. maj 1824. Børnenes mormor, Margrethe Michelsdatter, dør i Fattighuset
  8. Torsdag den 10. juni 1824. Møde i skifteretten: Fremlæggelse af dokumentation på uhørt stort krav i boet fra Niels Hansen, Lars' ældre bror. Se udskrift af skifteprotokollen her
  9. Mandag den 21. juni 1824. Sidste møde i skifteretten: Endelig boopgørelse og status. Se udskrift af skifteprotokollen her

 

I skifteretten blev de fleste referater underskrevet af retsvidnerne F. Molou og Hiorth. D'herrer forestod endvidere vurdering af indbo og løsøre (Foto: Niels Nordby Christensen)

 

1. Registrerings- og vurderingsforretning
Se udskrift af skifteprotokollen her
  • 29. januar 1824. Mødet foregik i Skifte- og Politieretten, formodentlig fordi begge forældre døde fra 3 mindreårige børn. Der nævnes intet om dødsårsag, så vi må gå ud fra at den var naturlig.
    • Mette Sophie Sørensdatters far hed angiveligt Søren Larsen.
  • Løsøret blev vurderet til 43 rd. 3 mk.
    • Størst værdi havde en seng med sengetøj samt en dragkiste (chatol) og et fløjbord.
    • På væggen hang 7 skilderier, muligvis hjembragt af styrmand/skipper Lars Hansen Steenberg.
    • Familiens indbo og køkkentøj var beskedent, men den har sikkert ikke manglet noget.
  • Huset i Østregrave blev vurderet til 300 rd.
    • Ejendommen omtales som nr. 261 med gård og lade og en bilægger-kakkelovn.
    • Den var tilskødet Mette Sophie Sørensdatters for længst afdøde morfar. Derfor er Lars Hansen Steenberg ikke nævnt som husejer i matrikelprotokollen for Randers by.
    • Mette Sophie Sørensdatters mor har efter mundtlig aftale overdraget sin svigersøn ejendommen, mod at hun fik kost og logi til sin død.
  • Huset (fortsat)
    • Der var gæld i ejendommen på 200 rd.
En liden Jagt og en Baad. (Foto: Niels Nordby Christensen)
  • En liden jagt
    • Usikkerhed om ejerskabet, så vurderingen blev udsat
  • En båd
    • Det samme gjorde sig gældende for båden
  • Arvingerne
    • 1. en Søn Hans Christian 7 Aar gl.
    • 2. en Do Severin Madsen 1 Aar gl.
    • 3. en Datter Grethe 9 Aar gl.
  • Tilsynsførende og værge
    • Tilsyn med såvel børn som bo blev overdraget Christen Krejler, der hidtil havde logeret i ejendommen.
    • Han underskrev protokollen "med ført pen" - dvs. han kunne ikke skrive sit eget navn.

 

2. Hvorledes salg af boets ejendele skal ske.
Se udskrift af skifteprotokollen her
  • 14. februar 1824. Mødet foregik igen i Skifte- og Politieretten, men denne gang er der ikke tvivl om, at ægteparret Steenberg ikke var selvmordere, idet de betegnes som salige.
Lars Hansen Steenbergs båd "Fylla" var rigget med pælemast, gaffel- og stagsejl. I den friske vind er topsejl og klyver bjærget og storsejlet rebet. Fylla var frugtbarhedsgudinde i nordisk mytologi og populært som skibsnavn i århundreder. (Udsnit af marinemaleri på Marstal Søfartsmuseum. Foto: Niels Nordby Christensen)
  • Båden "Fylla" drægtig 5 1/2 kommercelæster
    • Handelsmand Phillip Bærentsen fra Østregrave indledte mødet med at gøre krav i boet på 20 rd. for 1/4 Part i "Fylla".
    • En bådstørrelse på 5 ½ kommercelæster var overkommelig for skipper og en medhjælper/dreng. Den kunne sejle fragter på godt 14 t overalt i de indre danske farvande, en del af Østersøen og Kattegat (Norgesfarten).
      Næsten al varetransport foregik dengang enten på de større jagter (op til 50 kommercelæster) eller på utallige småbåde magen til "Fylla".
    • 5 ½ kommercelæster er et udtryk for lasteevnen og svarer til:
      • 28.600 pund jern
      • 7.150 pund fjer i sække
      • 187 kubikfod sten
      • 440 kubikfod egetræ
      • 126,5 tønder hvede i sække
      • 113 tønder stenkul
      • 5-6 heste
      • 11 stykker hornkvæg
    • Skifteretten bestemte, at "Fylla" skulle sælges på auktion
  • Ejendommen i Østregrave
    • Købmand Holm krævede 18 rd. 4 mk. 13 sk. udbetalt for reparation af huset
    • Skifteretten bestemte, at huset ligeledes skulle sælges på auktion.
    • Ejendommen kunne overtages, så snart fattigvæsenet var klar til at modtage de tre børn og deres mormor.


  • Niels Hansen Steenberg, Øster Tørslev
    • Et nærtstående familiemedlem blev udpeget som født værge for børnene.
      • En farfar eller en farbror - måske fars fætter? Dette er en meget vigtig person, som kan lede på sporet af Lars Hansen Steenbergs fødested - i Øster Tørslev?
  • Margrethe Mikkelsdatter
    • Børnenes 72-årige mormor, Margrethe Mikkelsdatter, var til stede sammen med sin værge (selv om hun var fuldmyndig som enke, skulle hun have en lavværge med i retten) købmand og værtshusholder i Østregrave Andreas Juncher.
  • Tre analfabeter og en skrivekyndig
    • Margrethe Mikkelsdatter, handelsmand Phillip Bærentsen og Karen Marie Frederikke Kold måtte lade skriveren underskrive protokollen for sig, mens det nærtstående familiemedlem, Niels Hansen, selv udførte sin underskrift med elegante sving og en vis rutine.

 

Everten på Ribe Å er af samme størrelse som  "Fylla", 5 ½ kommercelæster eller godt 14 t lasteevne (Foto: Niels Nordby Christensen. "Johanne Dan", kopi af evert)

 

3. Første auktion afholdt paa Byens Raadstue
Mandagen den 1ste Marti 1824.
  • Ejendommen i Østregrave
    • Købmand Bendt Holm i Storegade afgav højeste bud, stort 455 rd, for "de paa Østregrave i Randers beliggende med Gaard og Lade", hvilket blev godkendt af skifteretten. Se udskrift af skifteprotokollen her
    
Ved Skifterettens registrerings- og vurderingsforretning blev "Gaard og Lade og 1 bilæggerovn" vurderet til 300 rd..
     Dengang som nu blev ejendomsværdien åbenbart sat lavere end handelsværdien
     Købmand Holm havde i forvejen 18 rd. 4 mk. 13 sk. i klemme for reparationer på ejendommen og bilæggerovnen var ved overtagelsen solgt for 8 rd.
     Den samlede pris blev dermed 481 rd. 4 mk. 13 sk.

 

4. Niels Hansen vil have sin nevø i pleje
Onsdag den 3. marts 1824
 
Deliberations Protocol 1819
Randers Rådstuearkiv, Forhandlingsprotokol for Fattigkommissionen 1819-26

Uddrag af Deliberations Protocollen

Pagina 279
Onsdagen den 3die Marts 1824 var Randers Fattigcommission forsamlet, og blev da forhandlet saaledes:

Afgangne Lars Steenbergs Broder Niels Hansen i Hald begiærede skriftlig, at faae den efterladste Søn af hans Broder, Hans Christian i Pleie for Fattigvæsenets Regning, og samme Begiæring ___ af Mogens Fritz i Tebbestrup med hensyn til Datteren Margrethe.

Disse Begiæringer blev henviste til vedkommende Sognepræsters Betænkning, hvorvidt Børnene kunde dem Betroes.

Hverken farfar, farbror eller fars fætter!
    
Så er det opklaret: Niels Hansen blev udpeget som født værge for børnene pga. broderskabet. Nu træder han i karakter som sådan!
     Ganske vist ville han kun have den 7-årige Hans Christian i pleje - og kun mod betaling.
    
Meget tyder på, at hverken han eller Mogens Fritz blev plejefædre - præsterne i deres hjemsogne har måske ytret tvivl om deres egnethed - men Niels Hansen er nøglen til opklaringen af Lars Hansen Steenbergs fødested og familieforhold.


En skipper gik i land
    
Skipper Niels Hansen, 40, fra Randers blev gift med Mariane Cristensdatter Justen, 32, i Øster Tørslev Kirke 1815. Hans  forlover var Lars Hansen, styrmand i Randers, som just var blevet gift året i forvejen med Mette Sophie Sørensdatter.
     Niels og Lars har måske sejlet sammen som hhv. skipper og styrmand, men Niels opgav på et tidspunkt sit erhverv:
     1817. Stilling ved sønnens dåb: Skipper
     1830. Stilling ved datterens konf.: Husmand. i Kneisted  i
     Øster Tørslev sogn

     1845. Stilling: Jordbruger, fødested: Steenberg

Niels Hansen født i Steenberg, Thisted amt
     Steenberg sogn findes ikke! Men på Kraks kort er Stenbjerg en vesterhavs-bade/ferieby beliggende tæt ved kirkebyen Nørhaa og ikke langt fra Thisted.

Hvilken Hans i Nørhaa sogn er far til Niels og Lars?
    
Der kan faktisk kun være tale om Hans Christensen, gift 1762 med Margrethe Nielsdatter i Steenberg.
     De har ikke kun to, men tre sønner og tre døtre:
     1. Birthe Hansdatter (1764)
     2. Anne Hansdatter (1767)
     3. Maren Hansdatter (1769)
     4. Christen Hansen (1771)
     5. Niels Hansen (1774)
     6. Lauritz Hansen (1777) = Lars Hansen Steenberg

     Se anetavle

 


Stenbjerg by, Nørhaa sogn, Hundborg herred, Thisted amt

 

 

5. Fattigvæsenet overtager børn og mormor
Torsdag den 11 Marts 1824
 
Brev Protocoll for Fattigvæsenet i Randers Begyndt Aaret 1819. (Randers Rådstue arkiv
Kopibog for fattigkommissionen 1819-1829)
  • Uddrag af brevprotokollen

11 Marts 1824
Skifteretten finder det nødvendigt, at Steenbergs Børn strax tages under Forsørgelse saa velsom deres Mormoder, naar Boets Ejendele d. 29de ere forauctioneret
 

De efterladtes videre skæbne

     Margrethe Mikkelsdatter, døde som "Almisselem i Fattighuset" torsdag den 20. maj 1824, 72 år gammel. Hendes livslyst var sikkert svækket af mandens, den 84-årige snedkermester Søren Jensens, død i april året før samt af datterens og svigersønnens bratte bortgang.
     Margrethe Steenberg - opkaldt efter såvel sin mormor som sin farmor - kom sikkert ikke i pleje hos ansøgeren Mogens Jørgensen Fritz i Tebbestrup, 3 km SV for Randers, bl.a. fordi han, konen og deres fire børn iflg. FT 1840 alle var under fattigforsørgelse.
     Ved hendes konfirmation blev hun i kirkebogen anført som "Fattigvæsenets Pleiebarn", men har formodentlig allerede været ude at tjene i flere år.
     I 1846 - som 32-årig - blev hun hastigt gift med den 7 år yngre trompeter ved 5. Dragonregiment Rasmus Gabriel Tollesen fra Slesvig.
    Ægteparret fik to piger, men Margrethe døde fra dem i 1853, kun 36 år gammel.

     Hans Christian Steenberg - opkaldt efter sin farfar i Nørhå - kom i smedelære og findes i FT 1834 som 18-årig smededreng hos enkemand og smedemester Otte Mikkelsen, 49, i Lille Voldgade.
     I FT 1840 som 23-årig var han smedesvend på en gård i Kondrup.
     Samme år giftede han sig med 31-årige Mette Marie Jensdatter fra Randers.
     I 1845 var han selvstændig smed i Råsted med kone, to børn, en smedesvend samt en tjenestepige.
     Familien flyttede til Asferg og havde i 1850 yderligere to børn.
     I 1880 var han og og konen pensionsmodne. Hans gifte søn, Laurs Hansen Steenberg - omhyggeligt opkaldt efter farfar -  boede hjemme og var klar til at overtage smedevirksomheden.

     Severin Madsen Steenberg - fornavnet efter sin morfar Søren, mellemnavnet til ære for sin gudmor Madam Madsen - blev fattiglem allerede som 1-årig og tilbragte en del af sin barndom i fattighuset.
     Som 12-årig var han sat i pleje hos et ældre ægtepar i Slyngborggade i Randers, daglejer Niels Hobroe, 63 og hans kone Karen, 60 samt deres søn Poul Nielsen, 25.
     Hos vævermester Frantz Luh, 36, i Trangstrædet stod han i lære som 17-årig.
     Som 22-årig boede han i Trangstrædet hos vævermester Fredrik Luse, 42, fra Bøhmen, stadig i væverlære.
     Han giftede sig som 25-årig væversvend med 23-årige Petrine Frederikke Ryberg fra Randers, der mistede sin mor, Fredericke Hansdatter, som 8-årig, blev plejebarn som han og kom tidligt ud at tjene.
     Han slog sig ned som drejlsvævermester i Haurum som 27-årig og blev far for første af i alt 11 gange.
     Fra 1865 var hans stillingsbetegnelse detailhandler, noteret af præsten ved børnenes dåb.
     Han døde som 55-årig og oplevede ikke sine to yngste døtres konfirmation men så til gengæld sine tre ældste døtre godt gift og drengene godt i vej.

 

6. Anden auktion afholdt paa Byens Raadstue
Mandagen den 15de Marti 1824.
Se udskrift af skifteprotokollen her
  • Båden "Fylla"
    • Bortaktioneret til ukendt køber for 20 rd, hvilket kunne tyde på, dels at båden var gammel og forsømt, dels at fragtmarkedet længe havde været helt i bund efter Englandskrigene 1801-1814, statsbankerotten i 1813 samt afståelsen af Norge i 1814. Tiden var løbet fra alle de mange småbåde med ringe lasteevne.
    • Den indkomne sum blev straks udbetalt til Handelsmand Phillip Bærentsen fra Østregrave til dækning af hans fjerdepart i "Fylla"
  • Jagten "Erstatningen"
    • Lars Hansen Steenbergs part i jagten blev ligeledes bortaktioneret til ukendt og indbragte 14 rd.
    • Denne bådstørrelse med en lasteevne på 30-50 kommercelæster (80-130 t) var mere tidssvarende.
      "Den gamle danske jagt" blev bygget gennem hele århundredet og udviklede sig op mod første verdenskrig til den to- og tremastede skonnert, som kunne befare alle verdenshave. Bedst kendt er i dag tremastet skonnert "Fulton" fra 1914-15.

 
Sådan eller lidt mindre har jagten "Erstatningen" formodentlig set ud. Jagten karakteriseres af pælemasten med gaffesejl, fok samt klyver på bovsprydet. I let vind førtes endvidere topsejl. (Guldborsund, postkort fra omkr. 1900. Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv)
 

 

7. Tredje Auction afholdt i Østregrave
Mandagen den 29de Marti 1824.

Ejendommen tømmes
     D'herrer F. Molou og Hiorth havde ved skifterettens første samling vurderet indbo og løsøre til 43 rd. og 3 mk. Se vurdereingen her.
     Der har åbenbart været en vis interesse og et godt fremmøde, for auktionen indbragte 59 rd. 4 mk. 12 sk.
    
Dertil kom 2 mdr. husleje, bilæggerovnen plus tillæg som det fremgår af modstående regnskab fra skifteprotokollen.


 
Offentlig auktion 29. marts 1824 rd. mk. sk.
Boets Løsøre blev udbragt til 59 4 12
tillagt 6 sk. pr. rd. 3 3 14
Rest Husleie for Christen Krejler 2    
for ___ Bilægger Kakkelovnen er indkommen 8    

Summa Indtægt

73 2 10

 

 

8. Flere fordringer i boet. Ejendom, jagt og båd solgt.
Se udskrift af skifteprotokollen her
  • Tirsdag den 30. marts 1824. Et ordinært møde i Skifteretten, hvor borgmester Neckelmann selv var til stede og underskriver sig således:


    Den 40-årige Justitsraad, Borgmester og Byfoged
    Ludvig Conrad Neckelmann
     
  • Fattigkommissionen krævede sine omkostninger i forbindelse med ægteparrets begravelse dækket med knapt 15 rd. Dertil kom præstens løn på 2 rd. sølv for jordpåkastelsen.
  • Casper Schmid havde fremsendt en regning på godt 6 rd.
    Købmand C Smith
    var formodentlig en forretningsparter eller -forbindelse. Både han og konen var faddere ved Margrethe Steenbergs dåb i marts 1815.
  • Peder Ræfsbæk skulle have 2 rd.
    Peder Nielsen Refsbek var fastlods og gårdejer i Mellerup ved Randers Fjord. Det er vel meget rimeligt, at en skipper skylder lodsen penge for udført assistance.


Mellerup var en vigtig lods- og færgeby.
 

  • Købmand Boserup sendte en regning på knapt 8 rd.
    Købmand Chr. C. Boserup i Kirkegaden var formodentlig også en forretningsforbindelse. Han var ligeledes fadder ved Margrethe Steenbergs dåb.
  • Skipper Lars Christensen fordrede 10 rd.
    Skipper Lars Christensen, senere købmand og brændevinsbrænder i Vestergrave, var fadder ved Severin Madsen Steenbergs dåb i marts 1823 og sikkert både kollega og forretningsforbindelse.
  • N. Hansen i Tørsløv krævede at få udbetalt 10 rd. af boet.
    Her er han igen, Lars' 3 år ældre bror Niels. Han har på dette tidspunkt måske fået afslag fra Fattigkommissionen vedr. plejetilladelsen til brorsønnen, Hans Christian Steenberg, og synes nu at være indstillet på at få lidt ud af det - om det så kun er kontanter.
  • Så blev der ballade! Fattigforstander H. J. Schmid, der så det som sin fornemste opgave at forsvare værdierne og bevare dem til fattigvæsenets kasse, godkendte uden videre alle foranstående krav - med undtagelse af ét: 10 rd. til denne N. Hansen fra Tørsløv!
    Kravet var muligvis mere udokumenteret end de andre, men sidstnævnte kom jo fra byens velanskrevne borgere, mens fattigforstanderen sikkert har næret dyb mistro til opkomlingen udefra.
  • De sidste punkter er mest efterretningssager fra de to auktioner over ejendommen og bådene, men indeholder helt tilfældigt løsningen på en gåde:
    Margrethe Mikkelsdatters afdøde mand, den 84-årige snedkermester Søren Jensen, hed angiveligt Søren Jensen Larsen!

 

9. Margrethe Michelsdatter dør i Fattighuset
Torsdag den 20. maj 1824.
 
arkivalieronline.dk
Kirkebog for Randers Sankt Morten, Støvring, Randers 1821-1827
Døde Kvindekiøn 1824 Opslag 352 nr. 33
Dødsdag 20 May 1824
Begravet 23 May 1824
Margrethe Michelsd. Almisselem i Fattighuset
Alder: 72

JvnfReg 483 76
Anm. Fattigh Kgrd (Fattighusets Kirkegård)

En husejer i fattighuset?
     Skifterettens beslutning af 11 marts 1824 om at anbringe børnene og deres mormor under "fattigvæsnets forsørgelse" synes at være noget forhastet.
     Retten vidste udmærket, at ejendommen i Østregrave ved auktionen den 1. marts 1824 havde indbragt 455 rd. som Margrethe Michelsdatter havde andel i.
     Som enke var hun fuldmyndig, men skulle dog have en bisidder - lavværge - med ved retshandlinger - og det havde hun netop ved det andet møde i politi- og skifteretten den 14. februar 1824. Se udskrift af skifteprotokollen her
 

Var lavværge A. Juncher inhabil?
     Købmand og værtshusholder i Østregrave Andreas Juncher havde Margrethe sikkert selv valgt som bisidder. Hun stolede på ham og var tryg ved, at han ville varetage hendes interesser.
     At blive anbragt under fattigvæsenets umyndiggørelse var kun for folk i stor nød og ikke beregnet for almindelige borgere, så her burde Juncher straks have grebet ind og sørget for privat pleje for såvel børn som mormor.
     Mistanken om, at alt ikke gik rigtigt til, bestyrkes af, at samme Junckers stillingsbetegnelse i FT 1840 er "opsynsmand ved fattighuset". Har han fået stillingen, fordi han tidligere har gjort fattigkommissionen visse tjenester?
     Det vil snart vise sig, hvorledes Junchers passivitet som lavværge for Margrethe Michelsdatter fik fatale følger.

 


Varetog han Margrethe
Michelsdatters interesser?

 

10. Niels Hansens nye og uhørt store krav i boet
Se udskrift af skifteprotokollen her

Torsdag den 10. juni 1824. Fjerde møde i skifteretten på rådhuset vedr. boet efter afdøde salig L. H. Steenberg og Kone havde kun et punkt af forhandle: Et uventet og meget stort pengekrav fra en meget ubelejlig kreditor.

Alle gode gange tre!
     Den 3. marts 1824 prøvede han at få plejetilladelse til sin brorsøn - og fik (formodentlig) afslag.
     Den 30. marts 1824 fremsatte han krav i boet på 10 rd. - og fik afslag.
     Endelig den 10. juni 1824 satte han trumf på og krævede hele 40 rd.

Husmanden kontra Fattigkommissionen
     Husmand, tidligere skipper Niels Hansen i Øster Tørslev burde have givet op for længst. Lige fra begyndelsen var hans modstander fattigkommissionen, som meget tidligt i forløbet uden indsigelser overtog de tre børn og deres mormor.
     Han anså formodentlig skifterettens carte blanche til fattigvæsenet som uberettiget beslaglæggelse af privat ejendom og har undret sig over, hvordan en formuende enke kunne dø som almisselem i fattighuset.


Landvæsens- og Tiendekommissær,
Procurator og Hospitalsforstander
Hans Andersens prunkløse underskrift

Husmanden sætter trumf på!
    
Niels Hansen havde lært, at folk med indflydelse, som f.eks. fattigforstander H. J. Schmid, der sidst kom ham på tværs, kun kunne overtrumfes af en endnu mere indflydelsesrig person. Derfor overlod han sagen til Landvæsens- og Tiendekommissær, Procurator og Hospitalsforstander Hans Andersen.
     Dette titulære overflødighedshorn fra borgerskabets top besad ikke kun den rette magt og indflydelse, men var også velbevandret i arveret og myndighedsbestemmelser.
     Han skulle formodentlig have et fedt salær for sin indsats, så det er nok derfor, kravet i boet firedobledes fra 10 til 40 rd.


Fattigkommisionsformand,
Ridder af Dannebrog,
 Amtsprovst Petrus Janus Kruse

Fattigkommissionen på retræte
     Kommissionen trådte straks i karakter og spillede som modtræk sit bedste kort: Kommisionsformand, Ridder af Dannebrog, Amtsprovst Petrus Janus Kruse!
     Denne hædersmand, der i kraft af sit ridderskab og sin klerikale stand havde direkte adgang til både de jordiske og himmelske magter, skulle træffe en afgørelse på grundlag af modpartens yderst velformulerede og tungtvejende indlæg.
     For ikke at tabe ansigt, gjorde han det eneste rigtige: Ingenting!
     Han lod forstå, at han først måtte rådføre sig med de øvrige kommissionsmedlemmer, så skifteretten hævede samlingen og udsatte den endelige bodeling.
     Men sagen var tabt! Husmandens vestjyske stædighed havde besejret bedsteborgerne i Randers Kiøbsted!

 

11. Endelig boopgørelse og status
Se udskrift af skifteprotokollen her

Mandag den 21. juni 1824. For femte og sidste gang mødte skifteretten på rådhuset for at foretage en Samling i Skipper Lars Hansen Steenberg og Kones Bo.

Nye kreditorer på banen

  • Skibstømmermester Christen Jørgensen i Trangstræde får 5 rd. 2 mk. 10 sk. formodentlig for vedligeholdelsesarbejde på "Fylla". Den har evt. været på land for at få skiftet et bord - et arbejde skipper ikke selv kunne udføre - så helt dårlig vedligeholdt har båden altså ikke været.
  • Anders Bersen skulle have 1 rd. for leje af kakkelovn. Bilæggerovnen havde åbenbart ikke været tilstrækkelig varmekilde for husets to familier og en logerende.
  • Apoteker Christoffer Faith i Torvegade havde en regning på godt 5 rd. Måske for medicin til det afdøde ægtepar - måske til den afdøde mormor.
  • Auktionsvidnerne og trommeslageren fik tildelt godt 2 rd. I nogle provinsbyer brugtes kommunal trommeslager og udråber helt op til midten af 1900-tallet.
  • Randers Amtsavis og Avertissementtidende krævede godt 4 rd. for annoncering.
  • Og endelig skifteomkostninger på godt 17 rd:
    • Salær
    • Afgift til Kongens kasse
    • Skriversalær for 6 ark
    • Vurderings- og vitterlighedsvidnerne d'herrer F. Molou og Hiorth fik 3 rd. til deling.
    • Stempletpapir til skifteacten
    • - og meget mere
Status  
Indtægter: Ejendom, fartøjer, indbo, løsøre mm. 567 rd.
Udgifter: Prioritet i huset, gæld til en række kreditorer, begravelses- og skifteomkostninger m.v. 354 rd.
Overskud 213 rd.

     Skipper Lars Hansen Steenberg var solvent ved sin død! Han havde en del gæld - mest til forretningsforbindelser - som han ved fortsat virksomhed nok kunne bringe ud af verden.
     Nu skulle man tro, at det pæne overskud skulle bruges til  forsørgelse af de 3 umyndige børn. Men, nej!

Juridiske spidsfindigheder
     Skifteretten konstaterede, at børnenes mormor havde siddet i uskiftet bo efter sin mand og derfor forlods skulle arve halvdelen.
     Tilbage blev 35 rd. til hver af de to brødre, mens datteren Margrethe skulle - fordi hun var et umyndigt hunkønsvæsen - arve en halv broderpart = 17 rd.
     Men eftersom mormor var død, skulle hendes andel vel gå videre til børnene? Endnu en gang, nej!
 

 
Bodelingen  
Fattigkommissionen tog først 143 rd.
Sønnen Hans Christian fik 35 rd.
Sønnen Severin fik 35 rd.
Datteren Margrethe fik  0 rd.
Mormoderen fik 0 rd.

Fattigkommissionen stryger gevinsten
     Her er det, at lavværge Anders Junckers passivitet fik fatale følger: Fattigkommissionen beslaglagde uden videre den afdøde mormors samt datteren Margrethes arv.
     Kommissionen må have været yderst tilfreds med udbyttet, for den lod nådigst drengenes arv indsætte i Overformynderiet.

Næsten 5 måneders sagsbehandling i skifteretten
     Således sluttede boet med disse to gennemgående underskrifter:


Nejegaard ledte skifteretten ved
borgmester Neckelmanns forfald


Rådmand Rafn eller Ravn,
født medlem af skifteretten

     Den eneste, der gennem hele forløbet bevarede sin anonymitet, var rådhusskriveren, men iflg. FT 1834 kunne det godt have været Byskriver og Captain August Gottlieb Kyhnel
 


     Domkapellan Nicolay Edinger Kruse kvitterede - for sin far,  Ridder, Amtsprovst Petrus Janus Kruse - for modtagelsen af næsten 160 rd. til fattigkommissionens kasse.

     Landvæsens- og Tiendekommissær, Procurator og Hospitalsforstander Hans Andersen kvitterede på sin klients - Niels Hansens - vegne for modtagelsen af 40 rd.

     Endelig kvitterede Købmand Chr. C. Boserup i Kirkegaden for sin beskedne andel på godt 4 rd.

 

 

Sporløs 13
svarformular

navn
e-mail
 
Beklager, jeg kan ikke hjælpe.
 
Hvad blev der af bådføreren og hans kone?

  

 

   
Sporløs 1
Sporløs 2
Sporløs 3
Sporløs 4
Sporløs 5
Sporløs 6
Sporløs 7
Sporløs 8
Sporløs 9
Sporløs 10
Sporløs 11
Sporløs 12
Sporløs 13
Sporløs 14
Frederiksen

 

 
 

Copyright © 2004-17 Lisbeth May Christensen og Niels Nordby Christensen, webmaster@voreaner.dk All rights reserved